Her er de bedste paraplyklapvogne i test ifølge eksperterne


City Tour 2 fra Baby Jogger – Testvinder
Set til 1.795 kr. hos BabySam På lager
Gå til forhandler- Testvinder1City Tour 2 fra Baby Jogger – Testvinder
Set til 1.795 kr. På lager
Køb hos1.795 kr. - 2BabyTrold Speed paraplyklapvogn – Bedst til prisen
Set til 379 kr. På lager
Køb hos379 kr. - 3Babyzen YOYO 2 - Premium valg
Set til 4.199 kr. På lager
Køb hos4.199 kr. - 4Baby Jogger City Mini GT 2.1
Set til 2.999 kr. På lager
Køb hos2.999 kr. - 5Joie Pact Klapvogn
Set til 1.161 kr. På lager
Køb hos1.161 kr. - 6Britax Römer B-Agile M klapvogn – En paraplyklapvogn af høj kvalitet til en skarp pris
Set til 2.196 kr. På lager
Køb hos2.196 kr. - 7Baby Jogger City Mini GT 2 – brugervenlig
Set til 3.295 kr. På lager
Køb hos3.295 kr. - 8ABC Design Limbo Diamond - Smart transport
Set til 2.898 kr. Ikke på lager
Køb hos2.898 kr.
Paraplyklapvogne – her er de 8 bedste i test
Opdateret september, 2023
En barnevogn er fast inventar i alle småbørnsfamilier, men de kan være tunge, besværlige og store at have med på tur eller på ferie. I disse situationer har du brug for en mere kompakt, behændig og let transportabel model; en paraplyklapvogn! En god paraplyklapvogn er næsten uundværlig, og hvis du først har prøvet en virkelig lækker paraplyklapvogn, har du aldrig lyst til at vende tilbage til en tilværelse uden.
Er du på jagt efter en paraplyklapvogn, så vil du hurtigt bemærke det meget store, nærmest uoverskuelige udvalg. Af denne årsag har vi skævet til forskellige paraplyklapvogns tests for at udplukke de bedste paraplyklapvogne, der findes på markedet i disse år. Dem kan du læse om lige her.
Sidst i denne artikel kan du læse vores ganske kort paraplyklapvogn guide, hvor du kan blive klogere på, hvordan du vælger den rette model til netop dine behov.
Denne paraplyklapvogn test indeholder:
- Et overskueligt og nemt overblik over nogle af markedets bedste paraplyklapvogne.
- En guide til, hvordan du finder den rigtige paraplyklapvogn.
- Gode råd og tips til når du skal købe en ny paraplyklapvogn.
Bemærk venligst: Ingen af de udvalgte paraplyklapvogne på nedenstående liste er testet af holdet bag Tildenlille.dk. De er i stedet nøje udvalgt ud fra deres performance i test hos en række uvildige testfirmaer og hos forbrugerne. På denne måde kan du på kort tid skabe dig et godt overblik over hele markedet for paraplyklapvogne.
1. City Tour 2 fra Baby Jogger – Testvinder
Set til 1.795 kr. hos BabySam På lager
Vi fremhæver:
- Testvinder
- Populær blandt både eksperter og forbrugere
- Adapter til babyautostole
Produktet kan også købes her:
I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.Testresultater
Denne skønne paraplyklapvogn modtager en flot og velfortjent førsteplads i Pricerunners egen test af rejsevenlige klapvogne. Her modtager modellen hele 4,5 point ud af 5 mulige. Den fik desuden en bronzemedalje i Made For Mums Awards 2020 i kategorien Compact Fold Pushchair. På Amazon har over 200 tilfredse købere kvitteret med en gennemsnitlig score på 4,6/5 stjerner.
Om ”City Tour 2”
City Tour 2 er som navnet antyder den perfekte paraplyklapvogn at have med på storbyferien. Som andre barne- og klapvogne fra Baby Jogger er der her tale om en skøn, brugervenlig og gennemtænkt model til en ganske fornuftig pris.
City Tour 2 giver dig alle de funktioner og egenskaber, som de fleste forældre måtte have brug for fra en smart og moderne paraplyklapvogn. Den tilbyder fuld liggelængde, et meget behageligt polstret sæde, en justerbar fodstøtte og en lang og praktisk kaleche, der giver solbeskyttelsesfaktor 50+.
En lækker fordel ved netop denne model er, at den har adapter til babyautostole, hvilket altså betyder, at du kan bruge klapvognen lige fra, at barnet bliver født. Desuden er modellen sikkerhedsgodkendt til børn på op til 15 kg, hvilket svarer til omkring 3 årsalderen. Det betyder med andre ord, at du kan få glæde af klapvognen længe.
Den vigtigste fordel ved City Tour 2 er, at den er yderst kompakt, når den er foldet sammen. Sammenklappet måler den blot 56 cm x 46 cm x 25 cm (inklusive hjul). Den vejer desuden kun 6,5 kg og er derfor nem at have med alle vegne. Den leveres med en praktisk transporttaske, som er let at anvende. Denne transporttaske kan desuden opbevares i en særlig lomme i klapvognen, når klapvognen er i brug.
Alt i alt en brugervenlig, prisvenlig og lækker paraplyklapvogn i meget høj kvalitet, som vil passe til langt de fleste familiers behov.
Udvalgte specifikationer:
- Utroligt kompakt
- Praktisk transporttaske medfølger
- Sikkerhedsgodkendt op til 15 kg
- Måler blot 56 cm x 46 cm x 25 cm (inklusive hjul)
- Vejer blot 6,5 kg
Den bedste pris på Baby Jogger City Tour 2 har vi fundet hos BabySam som sælger Baby Jogger City Tour 2 til 1.795 kr.
2. BabyTrold Speed paraplyklapvogn – Bedst til prisen
Set til 379 kr. hos Coop.dk På lager
Vi fremhæver:
- Bedst til prisen
- Vejer blot 4 kg
- Perfekt som ekstraklapvogn
Produktet kan også købes her:
I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.Testresultater
Her er der tale om en sand brugerfavorit. Denne model får nemlig 4,6 ud af 5 mulige stjerne af forbrugerne på coop.dk. Særligt fremhæves det, at den er nem at have med, fylder ganske lidt og er nem at folde ud og pakke sammen.
Om ”Speed fra Baby Trold”
Hvis du ønsker dig en helt simpel og yderst prisbillig paraplyklapvogn, hvor kun de vigtigste funktioner er til stede, og som kan tages med alle steder uden problemer, så bør du måske overveje Speed fra Baby Trold.
Speed er ideel til at have med på ferie både i Danmark og udlandet, og kan også sagtens anvendes i hverdagen til at have i baghånden, hvis barnet pludselig bliver træt af at gå, mens I er på tur. Den fylder nemlig minimalt og vejer blot 4 kg. Sammenklappet måler den kun 28 cm x 24 cm x 115 cm og er således både nem at have med i bilen og let at bære rundt på. Den vil desuden være et glimrende valg til en ekstra klapvogn, som kan stå i sommerhuset, hos bedsteforældrene eller hos andre familiemedlemmer eller venner.
Hjulene er fremstillet i hård plastik og der er fire af dem, hvilket giver god balance og førlighed for den ellers lette klapvogn. På trods af det slanke design er klapvognen overraskende hårdfør og kan klare en vægtbelastning på helt op til 15 kg. Det betyder med andre ord, at dit barn kan bruge denne klapvogn op til omkring 3 årsalderen. Den er da også testet og godkendt i forhold til EU-standarden EN 1888:2012 (den europæiske standard for alle klapvogne og lignende køretøjer).
Hvis du har et ganske beskedent budget, så vil du formentlig blive virkelig glad for denne simple og prisvenlige model. Der er ikke dikkedarer eller særlige funktioner, og hverken håndtag eller sæde kan justeres. Til gengæld er den usandsynligt prisbillig og den helt store fordel ved netop denne model er således dens attraktive og beskedne prismærke. Kort sagt er det meget svært at finde en paraplymodel på markedet, som er billigere.
Alt i alt en virkelig attraktiv og simpel paraplyklapvogn, der fylder minimalt, er nem at have med og på mange måder er absolut bedst til prisen.
Udvalgte specifikationer:
- Nem at folde ud og pakke sammen
- Måler 28 cm x 24 cm x 115 cm (sammenklappet)
- Testet og godkendt i forhold til EU-standarden EN 1888:2012
- vægtbelastning 15 kg
Den bedste pris på BabyTrold Speed har vi fundet hos Coop.dk som sælger BabyTrold Speed til 379 kr.
3. Babyzen YOYO 2 - Premium valg
Set til 4.199 kr. hos Arvingen.dk På lager
Vi fremhæver:
- Premium valg
- Må bruges som håndbagage hos mange flyselskaber
- Foldes ud på et øjeblik
Produktet kan også købes her:
I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.Testresultater
Forbrugerne har talt; dette er en af de lækreste paraplyklapvogne, der findes. Ifølge Google Reviews har denne nye model allerede en gennemsnitsvurdering på 5 ud af 5 stjerner på tværs af mere end 30 anmeldelser. Særligt nævnes det, at den er let at bære på, er utroligt nemt at folde sammen, samt at den er stilfuld med en eksklusiv finish.
Om ”Babyzen YOYO²”
Hvis kun det bedste er godt nok til dit barn, og du virkelig leder efter en model, som designmæssigt er uovertruffen, som er af høj kvalitet og hvor alle funktioner er absolut gennemtænkte, så kunne YOYO² fra Babyzen snildt være det helt rette valg til dig.
Her er der tale om en opgradering og videreudvikling af den prisvindende og populære Babyzen YOYO+. YOYO² tilbyder endnu mere komfort og mange flere lækre og spændende funktioner, som mange forældre vil kunne værdsætte og hurtigt vænne sig til.
Paraplyklapvognen består først og fremmest af et utroligt robust og langtidsholdbart stel. Derudover er der i denne model integreret effektiv og forbedret affjedring på hjulene, som gør klapvognene langt mere behagelig at ligge i for barnet – også når underlaget ikke er helt jævnt.
Som en ekstra fordel for forældrene, er der i denne model designet et smukt håndtag med lækkert kunstlæder, som bidrager til følelsen af luksus. Og du kan nyde godt af den længe – den er kompatible med autostole og kan anvendes helt indtil barnet fylder ca. 3 år (18 kg maks.).
I centrum af oplevelsen med denne paraplyklapvogn er dog den overraskende lette og hurtige foldemekanisme. Det tager vitterligt blot et øjeblik at folde klapvogn ud eller at slå den sammen igen.
Desuden medfølger der en praktisk skulderrem, der gør den nem at have med allevegne, når den er foldet sammen. I foldet tilstand fylder den nemlig kun 52 cm x 44 cm x 18 cm, og vil derfor i mange tilfælde være mulig at have med på fly som håndbagage uden problemer.
Vognens ryglæn kan justeres efter behov, og desuden tilbyder den smarte kaleche god solbeskyttelse på varme og solrige dage. På de mere regnfyldte dage vil du kunne nyde godt af det vandskyende materiale, som beklæder hele vognen. Som en ekstra fordel har YOYO² et aftageligt og vaskbart betræk, så du altid kan holde denne vogn ren og god som ny.
Vognen vejer blot 6 kg, og er således utroligt nem at have med på farten. Her er der virkelig tale om en model, hvor der er kræset for alle detaljer og ikke sparet på noget. Alt i alt en fantastisk paraplyklapvogn i topklassen.
Udvalgte specifikationer:
- Praktisk skulderrem
- Affjedring i hjulene
- Solkaleche
- Justerbart sæde
- Vandskyende materiale
- Vaskbart betræk
- Lækkert håndtag i kunstlæder
- belastning 18 kg
- Måler 52 cm x 44 cm x 18 cm
- Vejer 6 kg
Den bedste pris på Babyzen Yoyo 2 (Duo) har vi fundet hos Arvingen.dk som sælger Babyzen Yoyo 2 (Duo) til 4.199 kr.
4. Baby Jogger City Mini GT 2.1
Set til 2.999 kr. hos Pixizoo På lager
Vi fremhæver:
- Punkterfrie hjul
- Stor kaleche med tre forskellige funktioner
- Markedets nemmeste sammenfoldning med Quick Fold Technology
Produktet kan også købes her:
I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.Hvis du var fan af den tidligere Baby Jogger City Mini, så vil du elske deres nyeste model i samme serie, nemlig Baby Jogger City mini GT 2.1 Den nye model har mange af de samme funktioner, som den tidligere model også havde. Den er f.eks. stadigvæk meget kompakt og nem at håndtere. Det er en god paraplyklapvogn at have med på farten, både hvis du er på ferie eller bare skal ud for en dag. I denne udgave får du dog både fodstøtte, et mere justerbart styr og et nyt betræk.
Om “City Mini GT 2.1”
Denne klapvogn er perfekt til de børnefamilier, der ønsker en nem og ligetil klapvogn. Det er en meget brugervenlig klapvogn, der gør det nemt for forældrene at pakke den ind i bilen og folde den ud, når de har nået destinationen. Der kan købes en lift til, så du kan placere en indsats til en nyfødt i klapvognen.
Det er de færreste, der slæber sin store barnevogn med rundt alle steder. Med denne klapvogn får du alt, hvad en barnevogn også kan tilbyde. Du får muligheden for at kunne putte dit barn, så dit barn kan få en tiltrængt lur på farten. Klapvognen har nemlig fuld liggelængde, så barnet kan komme ned i en behagelig sovestilling. City Mini har også en stor kaleche, der sørger for, at dit barn ligger i skygge selv på de mest varme sommerdage. Fodstøtten kan også reguleres, så sovepositionen bliver endnu mere komfortabel.
Hvis du har dit barn med dig ud på indkøb, så har du også mulighed for at kunne pakke dine varer ind under klapvognen. Den kommer med et praktisk net, der kan læsses op til 4,5 kg.
Forskellen mellem den ældre model og denne nyere model er særligt betrækket og stoffet som klapvognen er lavet af. Herudover kommer den nyere model med en gennemsigtig vindue i kalechen, der kan lukkes til med en magnet.
Alt i alt får du en glimrende klapvogn, som du kan nyde godt af frem til dit barn når 4 års alderen.
Udvalgte specifikationer:
- Passer til børn fra 6 måneder op til 4 år
- Støddæmpende forhjulsophængning
- Rummelig opbevaringskurv under vognen og lommer på siden
- Sæde der kan foldes 150 grader
- Nem at klappe sammen
- Polstret sele, der giver god komfort ved lur
Den bedste pris på Baby Jogger City Mini GT2.1 har vi fundet hos Pixizoo som sælger Baby Jogger City Mini GT2.1 til 2.999 kr.
5. Joie Pact Klapvogn
Set til 1.161 kr. hos ComputerSalg A/S På lager
Vi fremhæver:
- Flere rygindstillinger
- Sammenklappelig og kompakt
- Regnslag og rejsetaske følger med
Produktet kan også købes her:
I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.Joie Pact klapvognen er det perfekte valg for forældre, der leder efter en let og brugervenlig klapvogn. Joie Pact klapvognen vejer kun 6 kg, hvilket gør den til en af de mere lette klapvogne på markedet. Desuden kan den nemt foldes sammen og opbevares på et lille sted, hvilket gør den ideel til brug på ferien eller til hverdagens ærinder. Hvis du bor i lejlighed, så vil du elske, at denne klapvogn er så lille og nem at have med at gøre. Klapvognen har også et komfortabelt sæde med masser af benplads, hvor du kan købe et stort solsejl til, der beskytter dit barn mod solen.
Et væld af muligheder
Joie Pact klapvognen er nem at opbevare og perfekt til familier, der er på farten. Den har et kompakt og let design, der gør den nem at bære og opbevare. Klapvognen er også nem at folde ud, som der kan klares med kun en hånd. Det gør den hurtig og nem at folde op og ned, imens du har dit barn i din favn. Desuden har den en god størrelse opbevaringskurv, der er perfekt til at opbevare alle dine vigtige ting, mens du er ude på farten. Det kan være en pusletaske, varer fra indkøb eller dit barns legesager. Klapvognens forhjul kan låses og du har også en fodbremse til at placere din klapvogn et sikkert sted.
Høj sikkerhed
Med klapvognen får du også god sikkerhed og komfort. Klapvognen kommer med en brugervenlig 5 punktssele, der kan passe til børn, der er i den bedste voksealder. Frontbøjlen kan tages af, jo større dit barn bliver og du kan positionere ryggen til, at dit barn kan tage sin eftermiddagslur i klapvognen. Fodstøtten kan også fjernes, så dit barn kan komme ned og ligge i en behagelig stilling, og stadigvæk være spændt fast til en sele uden problemer.
Udvalgte specifikationer:
- Kaleche med vindue
- Let og kompakt
- Styr højde på 106 cm
- Totalvægt maks 6 kg
- Liggemål på 80-89 cm
- Affjedring på alle hjul
Den bedste pris på Joie Pact har vi fundet hos ComputerSalg A/S som sælger Joie Pact til 1.161 kr.
6. Britax Römer B-Agile M klapvogn – En paraplyklapvogn af høj kvalitet til en skarp pris
Set til 2.196 kr. hos BabySam På lager
Vi fremhæver:
- Medfølgende kopholder og regnslag
- Nem at klappe sammen
- Liggemål på 86 cm
Produktet kan også købes her:
I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.Testresultater
Resultaterne fra forbrugerne via Coop.dk taler for sig selv. Dem der allerede har fået fingrene i denne Britax Römer klapvogn er vilde med købet. Med en samlet brugerbedømmelse på 4,7 ud af 5 stjerner blandt flere forbrugere, kan paraplyklapvognen næsten ikke få mere ros med på vejen.
Om Britax Römer B-Agile M klapvogn
Hvis du leder efter en god paraplyklapvogn af høj kvalitet, og til en yderst fornuftig pris, så kan Britax Römer B-Agile M klapvogn være det helt rette valg. Forbrugerne er vilde med den, og det samme er vi. Det er en paraplyklapvogn, der bliver din nye bedste ven i en travl og hektisk hverdag. Den kan hurtigt klappes sammen og tages med i bilen, toget, eller hvor end du skulle have brug for en klapvogn til den lille. Med et liggemål på 86 cm vil det også være muligt for dit barn med en god og behagelig lur i klapvognen, selvom I er på tur. Med en god afskærmning letter du de gode sovemuligheder. Reguleringen af sædet kan lynhurtigt justeres og endda meget enkelt, så dit barn kan skifte position efter behov. Det er den perfekte paraplyklapvogn til dig, der ønsker en god ven, der kan være med dit barn fra helt lille og op til 4 års-alderen. Tag nemt klapvognen med på indkøb, og bær op til 4 kg i kurven under dit barn. Samtidig kan du nyde kaffen i den medfølgende kopholder og endda klare strabadserne i regnvejr med det særligt tilpassede regnslag.
4 punkterfrie hjul er en sikker vinder til den travle familie
Der er ingen tvivl om, at noget af det vigtigste for en klapvogn, udover komforten for dit barn, er, at der ikke opstår nogle uventede udfordringer. Hjulene på en klapvogn skal bare virke, de skal køre rundt og få jer frem i verden. Med 4 solide og brede punkterfrie hjul undgår du risikoen for at skulle bruge tid eller penge på en irriterende lapning. Hjulenes konstruktion betyder samtidig, at du kan køre stabilt på mere eller mindre alt underlag.
Specifikationer:
- Hjul: punkterfri hjul
- Sikkerhedsgodkendelse: ja
- Bæreevne: 22 kg
- Liggemål: 86 cm
- Vægt: 10 kg
- Mål sammenklappet: 69 x 55 x 36 cm
Den bedste pris på Britax B-Agile M har vi fundet hos BabySam som sælger Britax B-Agile M til 2.196 kr.
7. Baby Jogger City Mini GT 2 – brugervenlig
Set til 3.295 kr. hos Pixizoo På lager
Vi fremhæver:
- Flotte ekspert- og brugeranmeldelser
- Vægtkapacitet på hele 22 kg
- Perfekt i hverdagen
Produktet kan også købes her:
I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.Testresultater
Baby Gear Lab har testet denne model og kvitteret med 4,5/5 stjerner og kårer den desuden som deres ”top pick” i deres vurdering af 18 forskellige paraplyklapvogne i 2020. Modellen fik desuden en flot anmeldelse på Made for Mums og blev vurderet til hele 4,8 ud af 5 stjerner. City Mini GT 2 er desuden et hit blandt almindelige forældre, og på Amazon er klapvognen vurderet til en gennemsnitlig score på 4,5 ud af 5 på tværs af mere end 100 anmeldelser.
Om ”City Mini GT 2”
Her er der endnu engang tale om et pletskud fra Baby Jogger, som med denne model har lavet en paraplyklapvogn, der er både stilfuld, hårdfør, nem at manøvrere og faktisk ganske eksklusiv i sine detaljer.
Den har indbygget fodstøtte og god affjedring i hjulene, hvilket gør den mere komfortabel at sidde i for barnet. Det fulde liggemål bidrager yderligere til komforten for barnet lige som ryglænet, der kan justeres trinløst fra liggeposition til oprejst stilling.
Kalechen beskytter effektivt mod solens skarpe stråler, og kalechen kan endda justeres, så den altid passer til barnet, der vokser. Forældrenes komfort er desuden sikret gennem det gode, justerbare håndtag. Derudover findes der en praktisk varekurv under klapvognen med kapacitet på hele 4 kg.
Paraplyklapvognen folder nemt sammen til en kompakt og let håndterbar pakke, som er nemt at have med allevegne. Faktisk måler den blot 78 cm x 65 cm x 26,5 cm, når den er foldet sammen. Den vejer lidt over 10 kg og er således ikke den letteste model på markedet. Til gengæld er den robust og holdbar og kan klare en maks. belastning på hele 22 kg, hvilket gør den ideel at anvende i flere år.
Alt i alt en utroligt brugervenlig og dejlig paraplyklapvogn, som er helt og aldeles perfekt i hverdagen.
Udvalgte specifikationer:
- Har integreret kaleche
- Smart fodstøtte
- Tilbyder fuld liggeposition
- Justerbart håndtag
- Måler 78 cm x 65 cm x 26,5 cm (sammenfoldet)
- Vejer lidt over 10 kg
Den bedste pris på Baby Jogger City Mini GT2 har vi fundet hos Pixizoo som sælger Baby Jogger City Mini GT2 til 3.295 kr.
8. ABC Design Limbo Diamond - Smart transport
Set til 2.898 kr. hos Babyshower Ikke på lager
Vi fremhæver:
- Nem at transportere
- Vendbart sæde
- God affjedring i hjulene
Testresultater
Dette er i sandhed en exceptionel god klapvogn, hvorfor den også er utrolig populær blandt forbrugerne. Denne model er meget populær i sin kategori, og det er også forståeligt, idet den opfylder alle de krav, som du kan have til en klapvogn.
Om “ABC Design Limbo Diamond”
Har du brug for en hurtig og behagelig løsning, der også er til den smarte side? Så er dette valget til dig, da den er utrolig let at have med at gøre. Det betyder, at det ikke kræver særlig mange kræfter at bære rundt på den.
Derudover kan du også klappe den sammen med en hånd, som også gør det let at tage den med på tur i toget eller i flyet. Så kan du altid lige være parat med at folde ind og ud, når der er behov for det.
Der er tænkt over enhver detalje med denne klapvogn, idet hjulene er de helt specielle Whitewall dæk, som betyder, at de er meget nemmere at navigere med, samtidig med, at affjedringen er rigtig god.
Du kan derfor altid køre på et lidt ujævnt underlag, uden at det forårsager nogle problemer for den lille passager, som du har med på turen.
Der er virkelig tænkt på dit barn, idet sæderne er behageligt polstret, samt at sædet kan justeres i liggende position. Så er der ren afslapning på passagersædet.
Du kan også vende sædet, hvilket betyder, at du sagtens kan sætte dit barn, sådan at I kigger på hinanden, eller du kan vende sædet, og han eller hun kan kigge på verdenen, der suser forbi.
Udvalgte specifikationer:
- Sammenklappet: (L x B x H) 94 x 48,5 x 31 cm
- Ryglæn på klapvogn: (B x H) 29,5 x 50,5 cm
- Vægt: 8,2 kg
- Max belastning: 15 kg
Den bedste pris på ABC Design Limbo Diamond Edition har vi fundet hos Babyshower som sælger ABC Design Limbo Diamond Edition til 2.898 kr.
Sådan er vores paraplyklapvogn test udført
I denne oversigtsartikel har vi valgt at kigge på både brugeranmeldelser og ekspertvurderinger. Vi har fundet testkilderne på både danske og udenlandske hjemmesider, hvilket har været afgørende for, at vi kunne bringe et sandfærdigt, bredt og dybt indblik i det globale marked for paraplyklapvogne. Årsagen til at vi har kigget på brugeranmeldelser er, at disse ofte repræsenterer et retvisende billede af de givne produkter fra de helt almindelige mennesker, som anvender dem til daglig. Udover brugeranmeldelser har vi skævet til grundige og uvildige eksperttests fra disse sider:
Pricerunner.dk: I 1999 blev Pricerunner stiftet med en mission om at gøre det nemt, hurtigt og overskueligt at sammenligne priser på forbrugervarer på tværs af danske hjemmesider. Med årene er Pricerunner desuden begyndt at udføre tests af forskellige populære forbrugsvarer for at kunne give et indblik i, hvilke modeller der er værd at holde særligt øje med.
I 2020 testede de rejse- og paraplyklapvogne. Her har de allieret sig med både helt almindelige børnefamilier og også eksperter på området, som hver især har brugt klapvognene med deres egne børn. Dette er blevet gjort for at kunne give et retvisende indblik i de forskellige modellers performance.
En paraplyklapvogn skal gerne være lille, kompakt, let praktisk og kunne foldes sammen som bagage. Derfor er modellerne i testen særligt blevet vurderet ud fra tre kriterier:
- Funktioner
- Størrelse og vægt
- Egenskaber og detaljer (særligt i forhold til brugervenlighed og ekstra features)
BabyGearLab.com: Baby Gear Lab har testet børneprodukter i mange år og udfører altid deres tests selv. I deres test af paraplyklapvogne overvejede de over 50 populære modeller og indkøbte 18 top klapvogne til intens sammenligning.
I testen tog de klapvognene med gennem byer og parker for at se, hvordan de klarede sig i forhold til hinanden i daglig brug. Denne praktiske måde at teste på, resulterede i mange indsigter om hvert produkt, og hvor godt de fungerer i virkelige scenarier. For at øge grundigheden af deres test, udførte Baby Gear Lab desuden en række kontrollerede tests i deres laboratorium for at teste og sammenligne specifikke elementer i ydeevnen side om side.
Alt i alt kiggede de hovedsageligt på disse fem aspekter ved hver model:
- Brugervenlighed (også i forhold til sikkerhedsselen)
- Anvendelighed på terræn
- Vægt og foldbarhed
- Manøvreevne
- Kvalitet
Madeformums.com: Made for Mums er en amerikansk forum- og testside. Siden drives af en lille gruppe (hovedsageligt mødre og) journalister, der ønsker at skabe en uovertruffen hjemmeside for (primært) mødre, kommende mødre og enhver, der prøver at starte en familie.
Alle produkterne (primært barne- og klapvogne), der fremgår på hjemmesiden, er grundigt testet af disse journalister og mødre, som anvender dem i deres dagligdag og udsætter dem for forskellige hverdagssituationer for at afprøve performance og holdbarhed. Alle klapvogne vurderes altid ud fra disse seks kriterier:
- Fold / udfoldning
- Manøvreevne
- Komfort for barnet
- Stil
- Holdbarhed
- Værdi for pengene
Sådan vælger du den rette paraplyklapvogn til hverdag og ture
Dit valg af paraplyklapvogn skal gerne afspejle en informeret beslutning, som er truffet på baggrund af nøje overvejelser. For at finde frem til den rette paraplyklapvogn til netop dig, din livsstil og dine behov, kan du med fordel overveje disse seks vigtigste parametre:
Størrelse og vægt: Når det kommer til en paraplyklapvogn, så er det særligt forholdet mellem størrelse og kapacitet, som kan være relevant at overveje. Hvis du for eksempel har en lille bil eller gerne vil kunne tage din paraplyklapvogn med som håndbagage på et fly, så er det vigtigt, at du vælger en kompakt model. Skal du have den med som håndbagage, er det i øvrigt vigtigt, at dimensionerne passer med de tilladte mål for håndbagage (typisk max: højde 55 cm, bredde 45 cm og dybde 25 cm).
Kapacitet: Kapaciteten for en paraplyklapvogn kan både dreje sig om maks. belastningen i selve sædet, men også i en eventuel kurv under sædet. Jo længere tid du håber på at kunne anvende paraplyklapvognen, desto højere kapacitet skal den kunne klare. De modeller med størst kapacitet ligger typisk på omkring 20 kg i maks. vægtbelastning. Ønsker du muligheden for at fragte varer eller småtunge ting i kurven (for eksempel adskillige drikkedunke og bøger) kan det være smart at finde en model, der tillader mindst et par kg her. Regner du omvendt med ikke rigtigt at få brug for denne opbevaringsplads, kan du se bort fra dette krav.
Sikkerhed: Sikkerhed er et centralt fokus for alle forældre, og når du skal finde en paraplyklapvogn kan det være godt at vide, hvilke forskellige sikkerhedsforanstaltninger du skal holde øje med. Først og fremmest kan du se efter, om modellen er godkendt i forhold til EU’s standard EN 1888:2012. Derudover bør du sikre dig, at der findes en god sele (helst en 5-punktsele), som kan justeres, så den passer til barnet. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om små børns sikkerhed, er det desuden en god idé, at du sikrer dig, at:
- Eventuelle øskner til selen er solidt fastgjorte.
- Vognen har en sikringsmekanisme mod at klappe sammen.
- Vognen har bremser og at disse er effektive og pålidelige
- Vognen er stabil
Brugervenlighed: Når det kommer til en paraplyklapvogn er brugervenlighed et utroligt vigtigt parameter. Det skyldes særligt, at netop denne type klapvogn skal foldes ud og foldes sammen igen og igen. Det kan være en fordel at kigge efter modeller, hvor du kan gøre dette med én hånd. Desuden kan det være fordelagtigt, at vognen er nem at indstille, så der ikke går for meget tid med dette, hver gang den skal bruges.
Funktioner: Tænk gerne over, om der er særligt funktioner, du ønsker på din næste paraplyklapvogn. For nogle forældre vil det være vigtigt, at den kan bruges sammen med en autostol, så den kan anvendes lige fra barnet bliver født. For andre vil det være vigtigt med et betræk, der kan vaskes, et håndtag der kan justeres, eller en solkaleche. Forældre med lidt større børn vil formentlig værdsætte en fodstøtte på vognen og eventuelt et sæde, der kan indstilles nemt til forskellige stillinger.
Pris: Sidst men ikke mindst skal du selvfølgelig overveje, hvordan dit budget ser ud. Som fremgår af denne oversigtsartikel findes paraplyklapvogne hele vejen fra den prisbillige ende til mellemklassen og hele vejen til topklassen. Langt de fleste forældre vil finde deres paraplyklapvogn i mellemklassen, hvor der som oftest er en rigtig god sammenhæng mellem pris, kvalitet og funktioner. Hvis dit budget er ganske lille, kan du med fordel holde øje med tilbud og udsalg på forskellige webbutikker, hvor der ofte vil være mange penge at spare. De fleste webshops har jævnligt kampagner med gode priser, men det kan særligt være smart at holde øje med disse omkring højtider og sædvanlige udsalgsperioder (for eksempel sommerudsalg, Black Friday, januarudsalg, påske mm.).
Vi håber, at du med denne oversigtsartikel har fået et indblik i, hvilke paraplyklapvogne der er mest populære blandt forbrugere og eksperter i disse år. Vi håber samtidig, at du er blevet klædt på til at gøre dig nogle overvejelser om, hvilken type paraplyklapvogn der passer allerbedst til dig og dit barn.
Hvilken paraplyklapvogn skal jeg vælge?
Når du skal vælge en paraplyklapvogn bør du overveje hvilke behov og livstil du har. Har du f.eks. behov for at have den med på rejser eller har du en lille bil, er dit behov nok at finde en klapvogn, der er kompakt, når klappes sammen. Vil du derimod have den med på løbeture, så bør du vælge en der egner sig til terrænkørsel.
Hvilken paraplyklapvogn er den bedste?
I vores test af paraplyklapvogne bliver Baby Joggers City-Tour2-model udnævnt som testvinder. Dens mange gode funktioner samt konkurrencedygtig pris gør, at den imødekommer mange behov på en gang.
Hvad koster en god paraplyklapvogn?
Prisen kommer meget an på dine behov og præferencer til en paraplyklapvogn. Dog ligger en del af klapvognene i vores guide i den lidt højere prisklasse, men der er samtidig også nogle til konkurrencedygtige priser.