Disney film | De 20 bedste Disney klassikere nogensinde
Opdateret september, 2024
De bedste Disney produkter til dit barn
- Testvinder1Løvernes KongeSet til 29 kr. På lagerKøb hos29 kr.
- 2Skønheden & Udyret (lydbog)Set til 12 kr. På lagerKøb hos12 kr.
- 3Disney Solskærm BilerSet til 43 kr. På lagerKøb hos43 kr.
- 4Simba Disney Løvernes Konge BamseSet til 149 kr. På lagerKøb hos149 kr.
- 5101 dalmatinere (Indbundet, 2013)Set til 50 kr. På lagerKøb hos50 kr.
- 6Disney Minnie MouseSet til 118 kr. På lagerKøb hos118 kr.
- 7Frozen Elsa Disney SweatshirtSet til 303 kr. På lagerKøb hos303 kr.
- 8Disney Ønsket Valentino dukkeSet til 438 kr. På lagerKøb hos438 kr.
- 9Disney Minnie Mouse trøjePriser på vej
- 10Disney overraskelser Priser på vej
Herover kan du finde Disney relaterede produkter til dit barn som elsker Disney.
Denne liste herunder er tilfældigt rangeret og udarbejdet på baggrund af empiri fra skribenter på Tildenlille. Listen opdateres årligt og vi modtager meget gerne inputs til Disneyfilm, som du mener vi har overset. Skriv til os via vores kontaktformular og argumenter gerne hvorfor filmen skal med på vores top-20-liste.
Bemærk, at listen ikke er i prioriteret rækkefølge, men blot en subjektiv vurdering på de 20 bedste Disney film nogensinde. Lad os begynde:
Løvernes konge
Hvem har ikke den film på deres liste? Denne klassiker måtte selvfølgelig på hér. Uanset, om man er til de gamle, traditionelle og første skud på stammen, eller om det mere er de nye, mere fancy fortolkninger, der betager én – så er historien den samme, og den griber de fleste. Fortællingen er ikke blot en skøn, børnevenlig illustration af dyrelivet på savannen, men trækker også direkte paralleller til os mennesker i et mere voksent perspektiv. Denne mærkelige Coronatid er den bedste undskyldning for at pifte en ellers ret almindelig januartirsdag op med netop at se – eller gense en film som denne!
Pocahontas
Med Pocahontas forstår vi virkelig dén kraft som Disneyfilm besidder. Filmene er væsentlige i forståelsen af den historie, som verden har gennemgået, men også aktuelle gennem en lærestreg, der ruster os til at udleve dagen i morgen endnu bedre. Trods flere diskussioner om, hvorvidt Pocahontas-filmen egentligt fortæller den rigtige historie uden at bære præg af racisme, så skaber filmen en meningsfuld ramme for, hvordan den engelske kolonisering af Jamestown i Virginia foregik. Pocahontas er anderledes, men mest af alt skildrer hun en unik, smuk og stærk kvinde, som på mange måder følger nutiden.
Aladdin
Med Aladdin skabes der magi, og vi føres endnu engang ind i en fortælling fra en helt anden side af verden. I rammen fra ”Tusind og en nats eventyr”, er der mange ting på spil – lige fra elementer af arabisk kultur, datidens gadeliv, tyveri og klasseforskelle til prinsessen Jasmin, kærlighed og en magiske lampe. Endnu en film, der forener både små og store.
Mulan
Mulan bringer Kina ind i Disneys skildring af hele verden. Også her tages vi tilbage i historien med det daværende mægtige han-dynasti. Mulan er denne seje, stærke kvinde, der forklæder sig som mand for at kunne tage sin svage fars plads i militæret. Hun viser netop, at hun kan lige præcis dét, der ellers kun er forbeholdt mænd – og mere til. Igen en dejlig historie, der kan forstås på et simpelt plan i det enkelte barn og mere samfundsdiskuterende hos den voksne ved siden af.
Ratatouille
Atter bliver dyreriget stjernen i showet – og her er det altså en rotte, der tager hovedrollen. Historien er en af de lidt nyere, og det betyder, at filmens virkelig fremstår skarp. Og så er den virkelig genial i sin fortælling. Som en slags lærestreg, eller i hvert fald en sjov eftertanke, så formår rotten at være klogere end mennesket. Filmen illustrerer opbygningen af et kærligt venskab netop mellem de to, og den viser ligeledes gevinsten i et sådant forhold: at vi kan hjælpe hinanden. Og i dette tilfælde, så er den gensidige hjælpe, at mennesket bliver en mesterkok og rotten kan leve et dejligt liv med sin familie.
Skønheden & Udyret
Hvem kan ikke huske Skønheden & Udyret? Denne historie er tankevækkende på alle måder. Det er historien om den smukke, søde pige, der forelsker sig i sin direkte modsætning, men hvor forholdet gradvist udvikler sig til det yndigste eventyr og ender i et helt perfekt par i form af en prins og en prinsesse i en gul balkjole. Besjælingen af kopper, lysestager og kander giver eventyret en skøn kant af humor.
101 dalmatiner
Atter får dyrene hovedrollen og her må det være én af favoritterne – hunden. Kampen mellem det gode og det onde er en underliggende faktor, der hele tiden ligger og lurer som en lille frygt i baggrunden. Hver film har hvert sit plot, der giver spænding – lige fra en forsvundet hvalp til en pelsglad Cruella de Vil.
Lady & Vagabonden
Vi fortsætter i hundens tegn, og her er det lidt som en hundeudgave af Skønheden & Udyret. Den fine Lady møder den sjuskede gadehund Vagabonden. Dét møde er nok til at starte et overskønt kærlighedseventyr, der skildres i de skøreste animerede scener. Tænk blot på de to hundes date på en italiensk restaurant, til lyden af violin i en ægte og autentisk stemning, vi ellers kun mindes fra sommerferier i Pisa. Behøver vi sige mere?
Monsters Inc.
Med Monsters Inc. får Disney-fortællingen et lidt andet præg. Den giver en sjov og venlig twist til forståelsen af børns drømme og mareridt dér på værelset med skræmmende skabe og hulrum under sengen. Måske er det alligevel lidt sjovt at komme i seng næste gang?
Snehvide og de 7 små dværge
Denne historie er en noget anderledes prinsesse-historie og helt vildt gennemtænkt med en ond dronning, et magisk spejl, ét rødt giftigt æble – og de 7 små dværge. Historien viser, vigtigst af alt, at med venner kan vi alt.
Frozen
Frozen er måske den største vinder siden Løvernes Konge. Historien tager afsæt i Skandinaviens nordligste nord og kredser om to kontrastfyldte søstre, der alligevel viser sig at være hinandens yin og yang. Både 1’eren og 2’eren bærer på de fineste fortællinger med spændende udfordringer med moraler, der gentagne gange bærer præg af metaforer, der kan forstås på flere plan. Igen skildres det kvindelige køn som en ildbombe med et hav af evner, der favner bredt og tillader alle kvinder – uanset om de er alene eller ej. Kæmpe fan og stor anbefaling herfra.
Askepot
Askepot er prinsesseeventyret over dem alle. Som Den Grimme Ælling er det historien om den fattige pige, der må arbejde dagens lang for sin onde stedmor og uretfærdige stedsøstre. Gennem mange mørke dage, kæmper Askepots sig igennem og på den anden side finder hun lyset. Med en smule magi, er det hende, der bliver den smukkeste til ballet, hvor hun mister den berømte sko – der jo altså kun passer hendes fod. Det ved prinsen, og det er hende, han vælger. Igen en hyldest til det gode menneske og håbet på, at det indre altid vinder – og udstråles i det ydre i sidste ende.
Find Nemo
Find Nemo er både skør, sjov og en smule melankolsk – alt efter hvilke øjne, der ser med. Vejen til at finde Nemo igen er lang og udfordrende, men det lykkes. Med vilje kommer man langt, ligesom livet fortæller os.
Aristocats
Med Aristocats flyver vi til Paris, og trods sit ældre præg, er fortællingen stadig lige så gribende som dengang i 70’erne. Her bliver klogere på, hvad katte egentligt laver om natten – og det indbefatter velovervejede dialoger, humoristiske sjæle og dans til jazz med jazz på!
Den Lille Havfrue
Den Lille Havfrue er en af de vigtige på denne liste – og måske især for os danskere, der forbinder den lidt med turistattraktionen i hovedstaden. Historien er gribende i sin ulykkelige kærlighedshistorie mellem et menneske og den smukke havfrue selv. Også forholdet mellem børn og deres forældre sættes i fokus, og særligt overgangen fra barn til voksen kommer i fokus. Den er, med garanti, et glædelig gensyn.
Toy Story
Toy Story hiver os direkte ind på børneværelset og er fuldstændig aktuel herigennem. Legetøjet bliver levende, og kun fantasien kan sætte grænser for, hvilke lege, som det kan føre til!
Biler
Biler er fed fortælling i et lidt andet hjørne, der hylder særligt drengenes interesse for netop biler. Endnu engang formår Disney at kreere en rørende historie, der virkelig griber alle – bilelsker eller ej.
Peter Pan
Peter Pan er også en af de ældre, men helt vildt gennemtænkt. Atter bliver børnenes drømmefyldte nat skildret som én stor magisk port til endnu flere drømme. Ledt af Peter Pan flyver disse børn til et helt andet land med feer, onde kaptajner og magiske skatte. Måske er det lige præcis, hvad der foregår i sådan en børnenat, hvor drømme og mareridt flyder sammen – og ender godt i sidste ende.
Mads og Mikkel
Mads og Mikkel viser venskabet, men vigtigst af alt – den viser det skæve og måske forkerte venskab set udefra. Båndet mellem ræven og hunden danner måske grundlaget for en af de allermest rørende tegnefilm overhovedet. Den besidder en morale, der er svær at vise bedre og stiller kritisk spørgsmålstegn ved den voksnes evigt alvorlige og overfladiske syn på verden. Hvorfor kan to forskellige ikke lege sammen? Behøver jeg virkelig fylde mit liv med noget, som ikke gør mig glad?
Bambi
Bambi er en vinder, og vi husker den særligt, fordi han er med i Disneys årlige juleshow. Heri kommer vi igen tættere på dyrelivet og skovens mange finurligheder. Igen er styrken i det diverse venskab i fokus, for her leger rådyret, Bambi, med kaninen, Stampe, og stinkdyret, Blomst. Bambi forelsker sig i Feline og foråret kommer – men først efter, at de har genskabt balance efter menneskenes forstyrrelser og en skovbrand, der ødelægger dyrenes harmoni. En dejlig oplysende fortælling for børn – og en god reminder for den voksne, der også ser med.
Bliv klogere på historikken på de bedste Disney tegnefilm, hvoraf flere fra listen her er omtalt med en mere nørdet beskrivelse.
Kilder: